Ea Wim

modtager betalinger per udgivelse

Vær beredt på at blive væltet bagover af en stærkt personlig og tilnærmelsesvis desperat sangskriver.

Ea Wim er en kunstner uden filter. Hun bevæger sig i et kontrastfyldt univers af melodiøse værker i en nordisk indie stil med inspirationer fra både den klassiske musik og folkemusikken. Ea Wims sorgfulde og samfundskritiske sange er, som har hun taget højskolesangbogen, revet den i tusind stykker og desperat sat den sammen igen.

“Jeg vil gøre op med forestillingen om det perfekte, lykkelige liv. Det er en vrangforestilling. Man skal ikke gå efter at ville opnå det perfekte! Det smukkeste og mest interessante er mennesket med de mange nuancer,” udtaler Ea Wim om budskabet bag hendes debut-EP, som hun selv har komponeret, indspillet og produceret.

For ikke nok med, at Ea Wim er dygtig komponist og sangskriver, hun har også evner som lydproducer.

Ea Wim er blandt andet blevet spillet på P2, har delt scene med blandt andet Nathan Shubert og Jacob David, og har nu modtaget et legat fra Koda Dramatik til hendes musikdramatiske forestilling Nøgne Sjæl, Sande Menneske.